FOLLOW A FARMER 2024
Vi er i sæsonen 2024 med i initiativet Follow a Farmer fra BASF, som beretter om vores drift.
Agrifos er et driftsfællesskab med rødderne solidt plantet i mulden på det vestlige Lolland. Vi driver i dag 3.200 hektar god dyrkningssikker landbrugsjord i et varieret sædskifte med fokus på sukkerroer, korn, raps og frøavl. Vi er i en konstant udvikling med tiden hvor vi med respekt for vores omgivelser dag for dag forsøger at blive dygtigere end hvad vi var i går.
I dag samdriftes i alt 6 hovedejendomme hhv. Frederiksdal, Stensgaard, Nøjsomhed, Sophiedal, Magelundegaard og Gammeleje samt de dertilhørende ejendomme. Driftsfællesskabet har løbende gennem tiden udviklet sig til hvad det er i dag, men de grundlæggende kerneværdier som selskabet blev etableret på tilbage i 2007, består endnu.
Driftscentralen er Stensgaard, hvorfra hverdagen for vores kompetente medarbejdere som udgangspunkt udspringer. Agrifos beskæftiger i dag én direktør, syv fastansatte, to til tre elever og evt. løshjælp i sæsonerne. Igennem årene er der investeret i moderne driftsinventar ligesom at medarbejder- og lagerfaciliteter løbende fornyes, så virksomheden og arbejdspladsen forbliver attraktiv og præsentabel.
Historien
I januar 2007 etableres Agrifos I/S af de to naboejendomme Frederiksdal og Stensgaard, som så synergier i at samdrifte de tilsammen ca. 950 ha.
Allerede året efter i 2008 øges arealet til 1.260 hektar, da Nøjsomhed træder ind i selskabet. Nøjsomhed ligger geografisk placeret som de to oprindelige ejendomme, helt ud til Langelandsbæltet.
I januar 2011 udvides selskabet med ejendommen Sophiedal, hvorefter driften af de fire ejendomme på nu 1.480 hektar drives frem til 2020, hvor Magelundegaard træder ind i Agrifos. Selskabets arealer øges samtidig ved organisk vækst og frem til 2023 drives 1.750 hektar.
I januar 2023 fusionerer Agrifos med I/S Gammeleje, og markplanen for den kommende sæson omfatter derved 3.200 hektar.
Agrifos I/S etableres af Frederiksdal og Stensgaard
Nøjsomhed træder ind i Agrifos I/S
Sophiedal træder ind i Agrifos I/S
Magelundegaard træder ind i Agrifos I/S
I/S Gammeleje træder ind i Agrifos I/S
Ud over kerneværdierne Agrifos er bygget på, så bunder virksomheden også i et helt særligt koncept. Jorden bortforpagtes af interessenterne, som herefter indgår i ejerskabet af Agrifos procentuelt efter det bortforpagtet areal. Denne procentfordeling beror resultatdelingen også på. Èn hektar er én hektar hvorfor der f.eks. ikke skeles til forskelligartet jorde og dit og mit, men vores.
Agrifos lejer bygninger af interessenterne og betaler efter forbrug. På den måde skabes en fair konstellation hvor fordelene dyrkes. En vigtig forudsætning for et fortsat velfungerende koncept i fremtidens praksis, er at interessenter og medarbejdere arbejder godt sammen og har samme grundindstilling til drift, økonomi, kerneværdier mm.
Forskelligartede opgaver på de enkelte ejendomme, som ikke vedrører planteavlen direkte kan varetages af Agrifos og administreres via en mellemregning. En mellemregning som i øvrigt også håndterer selskabets korn- og rapssalg. Som interessent i Agrifos er det nemlig fortsat muligt at eksekvere sin egen særpræget salgsstrategi. Endnu en vigtig detalje i Agrifos konceptet, som har bevist sit værd siden januar 2007.
Agrifos’ kerneværdier er selve vores fundament som vi alle tilslutter os og arbejder for.
Samarbejde
Agrifos er et fællesskab som skaber værdi baseret på samarbejde og tillid.
Kvalitet
Med faglighed, professionalisme og omhyggelighed laver vi kvalitet.
Stabilitet
Med et langsigtet fokus er vores hovedformål at sikre et vedvarende levebrød for alle involveret i Agrifos.
Effektivitet
Med fascination for planteavl er vi i fremdrift for at være de bedste.
Bæredygtighed
Med en troværdig og ansvarlig tilgang til vores produktion, medarbejdere og omverden, arbejder vi kontinuerligt for at styrke vores bæredygtighed.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere, så kontakt os gerne her.
All Rights Reserved – Agrifos I/S
Hjemmeside leveret af www.scweb.dk
Vi er i sæsonen 2024 med i initiativet Follow a Farmer fra BASF, som beretter om vores drift.